BEK 299/2025 Art. 16
Tilskudsberettigede udgifter
Der kan kun medtages tilskudsberettigede udgifter i perioderegnskaberne og i det endelige projektregnskab. Det er en forudsætning for tilskudsberettigelse, at en given udgift er relevant for det projekt, hvortil der ydes tilskud. Alle udgifter skal være afholdt og betalt for at kunne medtages i regnskaberne, der danner grundlag for udbetaling af tilskud. Udgifter skal være afholdt i projektperioden, dog ikke udgifter til revision af slutregnskab. Økonomiske partnere kan have en anden projektperiode end tilsagnsmodtager. Projektperioden for økonomiske partnere kan aldrig være tidligere end projektets startdato eller udover projektets slutdato.
Stk. 2. Der gives alene tilskud til tilsagnsmodtagers og økonomiske partneres lønudgifter, jf. § 17, samt et udokumenteret tillæg, jf. § 20.