BEK 260/2025 · Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren
BEK 260/2025 Art. 33
It-sikkerhedstjeneste
Virksomheder skal være tilmeldt en it-sikkerhedstjeneste, som skal varsle virksomheden om relevante sårbarheder og cybertrusler uden ugrundet ophold og vejlede virksomheden om mitigerende tiltag.
Stk. 2. Det skal fremgå af leverandøraftalen med en it-sikkerhedstjeneste, hvor hurtigt it-sikkerhedstjenesten skal varsle virksomheden efter opdagelse af sårbarheder og cybertrusler.
Stk. 3. Virksomheder skal sikre, at it-sikkerhedstjenesten har det nødvendige kendskab til virksomhedens net- og informationssystemer, så it-sikkerhedstjenesten kan identificere og varsle virksomheden om relevante sårbarheder og cybertrusler.
Stk. 4. Virksomheder skal sikre, at varsler modtages af personer med de nødvendige kompetencer til at omsætte varsler til mitigerende handling i virksomheden under hensyntagen til et varsels alvor.
Stk. 5. Virksomheder, som indgår en fælles kontrakt med en it-sikkerhedstjeneste, skal alle fremgå af kontrakten med it-sikkerhedstjenesten. Kontrakten skal opbevares hos alle tilmeldte virksomheder.