BEK 260/2025 · Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren
BEK 260/2025 Art. 12
Politik for risikostyring
Virksomheder skal have politikker for risikostyring eller tilsvarende til at sætte rammerne for virksomhedens risikostyring. Politikkerne skal omfatte følgende: 1) Beskrivelse af ledelsesansvar og rolle. 2) Metoder til at identificere, vurdere og evaluere risici, herunder risici for anlæg og net- og informationssystemer. 3) Metoder til identifikation, vurdering, håndtering og prioritering af passende foranstaltninger til at mitigere og styre risici. 4) Kriterier for evaluering og prioritering af risici. 5) Kriterier for accept af risici.