BEK 257/2025 Art. 8
Den obligatoriske supplerende kvalifikationsuddannelse kan udbydes af uddannelsescentre, som efter bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport er godkendt af Færdselsstyrelsen til at udbyde den grundlæggende kvalifikationsuddannelse eller efteruddannelsen for gods- og buschauffører.
Stk. 2. Uddannelsescentre omfattet af stk. 1, der ønsker at udbyde den obligatoriske supplerende kvalifikationsuddannelse, jf. § 6, skal forinden orientere Færdselsstyrelsen herom.