BEK 246/2025 Art. 1
I Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er der afsat en pulje til en øget indsats for bekæmpelse af trafikstøj. Der er i overensstemmelse med aftalen afsat midler til puljen på finansloven for 2025 til et forsøgsprojekt om tilskud til etablering af lokale støjskærme i bolighaver langs Viborgvej i Randers. Midlerne vil også kunne anvendes til tilskud til støjisolering af helårsboliger i det omfang, at midlerne ikke er udmøntet til lokale støjskærme. Denne bekendtgørelse fastlægger processen for ansøgning og rammerne for tildeling af tilskud.