BEK 220/2025 · Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd
BEK 220/2025 Art. 6
Arbejdsmarkedsrådet
Ved udarbejdelse af bekendtgørelser, der udstedes af beskæftigelsesministeren efter bemyndigelse i arbejdsmiljøloven, høres Arbejdsmarkedsrådet forinden reglerne fastsættes.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådets Forretningsudvalg orienteres løbende på alle møder om kommende regler på arbejdsmiljøområdet, jf. stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsmarkedsrådets Forretningsudvalg kan anmode om et møde med Arbejdstilsynet med henblik på en principiel drøftelse af udkast til regler, jf. stk. 1, når Forretningsudvalget vurderer, at reglerne er af større eller væsentlig karakter.
Stk. 4. De repræsentanter fra Arbejdsmarkedsrådet, herunder tilforordnede, som ønsker det, deltager i mødet med Arbejdstilsynet, jf. stk. 3.