Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 211/2025 · Bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i Danmark i henhold til kriminalretlig afgørelse i medfør af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

BEK 211/2025 Art. 7

In KraftAmtlicher Text

Overlægen træffer for personer, der er anbragt i Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland i medfør af § 157, stk. 1, i kriminallov for Grønland, afgørelse om: 1) Ophold inden for afdelingen. 2) Udgang til hospitalets terræn eller til nærmeste omegn, sø og skov, under ledsagelse af mindst to medarbejdere fra Sikringsafdelingen, når Justitsministeriet har meddelt tilladelse til udgang til hospitalets terræn eller til nærmeste omegn, sø og skov. 3) Udgang til ambulant undersøgelse på somatisk afdeling, klinik m.v. under ledsagelse af politiet eller mindst to medarbejdere fra Sikringsafdelingen efter høring af politiet. 4) Udgang til uopsættelig indlæggelse på somatisk afdeling under ledsagelse af politiet eller mindst to medarbejdere fra Sikringsafdelingen.

Stk. 2. I overlægens fravær kan der træffes afgørelse efter stk. 1, nr. 3 og 4, af en anden overlæge ved Sikringsafdelingen.

Stk. 3. Justitsministeriet kan bestemme, at tilladelser efter stk. 1, nr. 2 og 3, indtil videre gives af Justitsministeriet, når særlige omstændigheder taler herfor.