BEK 209/2025 · Bekendtgørelse om branchefællesskaber for arbejdsmiljø
BEK 209/2025 Art. 33
Regnskab
Årsregnskabet skal aflægges efter bestemmelserne i lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (Årsregnskabsloven), kapitel 2, 3 og 4, samt afsnit III (Klasse B-virksomheder). Resultatopgørelsen skal opstilles i overensstemmelse med Årsregnskabslovens skema 3 (resultatopgørelse i beretningsform), og balancen skal opstilles i overensstemmelse med Årsregnskabslovens skema 1 (balance i kontoform).
Stk. 2. Årsregnskabet skal inkludere samtlige af branchefællesskabets henholdsvis indtægter og udgifter samt aktiver og passiver.
Stk. 3. Årsregnskabet skal indeholde ledelsens regnskabserklæring udarbejdet i overensstemmelse med bilag 3. Ledelsens regnskabserklæring skal være underskrevet af de tegningsberettigede i branchefællesskabet, dog som minimum af branchefællesskabets formand og næstformand.
Stk. 4. For tværgående aktiviteter skal det hovedansvarlige branchefællesskab, jf. § 11, stk. 2, registrere aktiviteterne særskilt i regnskabet, herunder hvilke udgifter, der er afholdt, samt hvilke andre branchefællesskaber, der har deltaget i aktiviteterne. De øvrige deltagende branchefællesskaber henviser i deres regnskab til regnskabet hos det hovedansvarlige branchefællesskab.