Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 153/2025 · Bekendtgørelse om gennemførelse af forsøg efter arbejdsskadesikringsloven med delegation af afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber for så vidt angår afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet af ulykker

BEK 153/2025 Art. 6

In KraftAmtlicher Text

Forsikringsselskaberne påtager sig: 1) At kunne håndtere sagsbehandlingen, herunder sikre overholdelse af forvaltningsretlige regler m.v. efter § 11. 2) Eventuelle øgede egne udgifter i forbindelse med forsøget. 3) Betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration i sager omfattet af forsøget, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal behandle.

Stk. 2. Endvidere skal forsikringsselskaberne acceptere kriterierne for datadeling samt dataformater, herunder give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet alle relevante sagsoplysninger vedrørende de konkrete sager om ulykker og sagsbehandlingen i forsikringsselskabet, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Arbejdstilsynet måtte anmode om til brug for deres opgaver efter §§ 14, 16 og 18. Ved sagsoplysninger forstås primært kopi af sagens akter og dertil knyttet data om, hvilken type af oplysninger f.eks. journaler, erklæringer, afgørelser m.v., der i forbindelse med sagsbehandlingen er blevet udvekslet mellem hvilke parter, samt hvornår denne udveksling er sket.

Stk. 3. Sagerne med dertilhørende akter og sagsoplysninger, som forsikringsselskaberne skal oversende til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter denne bekendtgørelse, skal oversendes struktureret ved brug af en digital kanal, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udpeger overfor forsikringsselskaberne. En oversendelse skal indeholde oplysninger om årsagen til oversendelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, samt oplysninger om udfaldet af forsikringsselskabets behandling af sagen (sagens resultat) og sagens status (førstegangafgørelse, genbehandling).