Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 143/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til energiforbedringer i bygninger til helårsbeboelse

BEK 143/2025 Art. 9

Afgørelse om fyldestgørende ansøgning og tilsagn om tilskud

In KraftAmtlicher Text

Energistyrelsen træffer afgørelse om ansøgninger om tilsagn om tilskud, jf. § 1, stk. 2 og 3, på grundlag af de indgivne ansøgninger, jf. §§ 6-8, oplysninger fra BBR, energimærkning og øvrigt indhentede oplysninger efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tilsagn kan meddeles inden for det beløb, der udmøntes til ordningen fra den bevillingsmæssige ramme afsat på finansloven, jf. § 1, stk. 4.

Stk. 3. Energistyrelsen påbegynder behandlingen af ansøgninger om tilsagn om tilskud indsendt inden for den eventuelt fastsatte ansøgningsrunde jf. § 1, stk. 4, i den rækkefølge, som de fyldestgørende ansøgninger, jf. § 8, stk. 1, er modtaget i.

Stk. 4. Energistyrelsen lægger oplysningerne på ansøgningstidspunktet, jf. stk. 3, til grund for afgørelsen efter stk. 1.

Stk. 5. Afgørelse efter stk. 1 fremsendes via den ansøgningsportal, som tilgængeliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 1 kan træffes på grundlag af en automatiseret, digital behandling af de indgivne ansøgninger.