BEK 143/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til energiforbedringer i bygninger til helårsbeboelse
BEK 143/2025 Art. 11
Afgørelse om fyldestgørende ansøgning og tilsagn om tilskud
Tilsagn om tilskud til energiforbedringsprojekter vedrørende bygningens klimaskærm, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, og drift, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, er betinget af, at der til brug for behandlingen af ansøgningen for bygningen foreligger gyldig energimærkning udarbejdet på grundlag af en bygningsgennemgang efter bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Endvidere skal bygningens seneste energimærkning være indplaceret på energimærkeskalaen som D, E, F eller G, og der må ikke være foretaget følgende ændringer: 1) Ændring i klimaskærmen, der fører til ændrede forudsætninger for transmissionstab eller transmissionsareal for den eller de bygningsdele, som energiforbedringsprojektet omfatter, når energiforbedringsprojektet indeholder tiltag vedrørende bygningens klimaskærm, jf. § 4, stk. 1, nr. 1. 2) Ændringer, der fører til en ændring af bygningens ventilerede areal, når energiforbedringsprojektet indeholder tiltag vedrørende bygningens drift, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, litra a. 3) Ændringer, der fører til en ændring af bygningens opvarmede areal til beboelse, eller ændringer i bygningens opvarmningsanlæg, når energiforbedringsprojektet indeholder tiltag vedrørende bygningens drift, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, litra b.