BEK 139/2025 Art. 1
Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen finder anvendelse for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs behandling af anmodning om samlet udbetaling af resterende tilskud for følgende 20-årige tilsagn: 1) Tilsagn om tilskud til etablering af vådområder i medfør af bekendtgørelse nr. 84 af 12. februar 2004 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med senere ændringer. 2) Tilsagn om miljøvenlig drift af vådområder i medfør af bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder med senere ændringer. 3) Tilsagn om fastholdelse af vådområder i medfør af bekendtgørelse nr. 605 af 14. juni 2007 om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder med senere ændringer. 4) Tilsagn om fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold i medfør af bekendtgørelse nr. 1019 af 26. august 2010 om tilskud til fastholdelse af vådområder med senere ændringer. 5) Tilsagn om fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold i medfør af bekendtgørelse nr. 370 af 26. april 2012 om tilskud til fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold med senere ændringer. 6) Tilsagn i medfør af bekendtgørelse nr. 1850 af 15. december 2015 om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder med senere ændringer, om: a) Fastholdelse af statslige kvælstofvådområder. b) Fastholdelse af kommunale kvælstofvådområder. c) Fastholdelse af fosforvådområder. d) Fastholdelse af naturlige vandstandsforhold. e) Fastholdelse af lavbundsområder.