Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 122/2025 · Bekendtgørelse om musikkonservatorierne og Operaakademiet

BEK 122/2025 Art. 45

Bevis for gennemført uddannelse

In KraftAmtlicher Text

Institutionen udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse, kandidatuddannelse og solistuddannelse. Beviset skal være den studerende i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste bedømmelse er afsluttet, og resultatet af bedømmelsen er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om den færdiguddannedes navn og CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive, 1) uddannelsens normering angivet i ECTS-point, 2) hvilken bacheloruddannelse eller anden uddannelse der danner grundlag for kandidatuddannelsen, 3) de uddannelseselementer, der er givet bedømmelse i, eller på anden måde er dokumenteret, med angivelse af omfanget i ECTS-point, 4) de opnåede bedømmelser, 5) meritoverførte bedømmelser med angivelse af omfanget i ECTS-point, 6) bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk, og 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk.

Stk. 3. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 4. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 5. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår for studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Stk. 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet.

Stk. 7. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.

Stk. 8. For studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesinitiativer for særligt talentfulde studerende, gælder tillige de regler, som er fastsat om eksamensbeviser i bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet.

Stk. 9. Konservatorierne fastsætter i fællesskab nærmere retningslinjer for udstedelse af bacheloruddannelsesbevis til tidligere studerende ved konservatoriet, som har gennemført mindst 3 års studier.