BEK 122/2025 · Bekendtgørelse om musikkonservatorierne og Operaakademiet
BEK 122/2025 Art. 36
Prøver og bedømmelse
Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Institutionen skal sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses til antallet af studerende, der deltager i prøven.
Stk. 2. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Institutionen fastsætter krav til individualiseringen i studieordningen.