BEK 122/2025 · Bekendtgørelse om musikkonservatorierne og Operaakademiet
BEK 122/2025 Art. 11
Uddannelser
Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen danner endvidere grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner.
Stk. 2. Bacheloruddannelsen har til formål at give den studerende grundlæggende færdigheder inden for instrumentale/vokale, skabende, musikpædagogiske, kompositoriske, teoretiske samt andre relevante fagområder.
Stk. 3. Bacheloruddannelsen skal indeholde undervisning i pædagogik svarende til minimum 30 ECTS-point. Dette gælder dog ikke musikproduktion-, tonemester- og music management-uddannelsen samt andre lignende uddannelser.
Stk. 4. Konservatoriet kan udbyde forskellige uddannelsesretninger på bacheloruddannelsen, jf. dog § 3, stk. 4.
Stk. 5. Kulturministeriet kan godkende andre betegnelser for musikproduktion-, tonemester- og music management uddannelsen samt andre lignende uddannelser.