Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 119/2025 · Bekendtgørelse om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

BEK 119/2025 Art. 31

Prøver og bedømmelser

In KraftAmtlicher Text

Institutionen fastsætter regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens bedømmelser (1., 2. og 3. bedømmelsesforsøg), jf. § 22, stk. 1.

Stk. 2. Institutionen fastsætter om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til bedømmelserne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til bedømmelser, jf. § 23, stk. 1.

Stk. 3. Institutionen fastsætter om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en bedømmelse , herunder eventuelle frister herfor, jf. dog stk. 5. Den studerende har brugt et bedømmelsesforsøg, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding.

Stk. 4. Institutionen kan i reglerne, jf. stk. 1, fastsætte krav om tilmelding til bedømmelserne opgjort i ECTS-point. Ud over bedømmelser fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet for bedømmelser fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.

Stk. 5. Institutionen kan dispensere fra reglerne i stk. 1-4, hvis den studerende er iværksætter eller forperson i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. § 24 eller hvis der i øvrigt foreligger usædvanlige forhold.

Stk. 6. Institutionens internt fastsatte regler efter stk. 1-3, skal være offentligt tilgængelige.