Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 100/2025 · Bekendtgørelse om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds matchfinansieringsordning målrettet kvindelige iværksættere

BEK 100/2025 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Matchfinansieringsordningen målrettes innovative iværksættervirksomheder i de tidlige udviklingsfaser, hvor der minimum er en kvindelig founder i teamet. Ved innovative iværksættervirksomheder forstås små unoterede virksomheder, som defineret i reglerne om etableringsstøtte, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, der endnu ikke har udloddet overskud og hvis aktiviteter i høj grad er baseret på forskning, innovation eller udviklingsaktiviteter inden for deres respektive branche.

Stk. 2. For at opnå finansiering under ordningen er det et krav, at virksomheden kan opnå medfinansiering fra private parter. Private parter kan være: 1) Business angels, acceleratorer, founders eller andre partnerinvestorer, der på forhånd er godkendt af Danmarks Eksport- og Investeringsfond. 2) Ikke-forhåndsgodkendte business angels, acceleratorer, founders eller andre partnerinvestorer, der af Danmarks Eksport- og Investeringsfond vurderes at have de fornødne kompetencer til at kunne vurdere virksomheden og dermed kan godkendes som matchingpartner i den konkrete lånecase inden for matchfinansieringsordningen målrettet kvindelige iværksætteres ramme og risikoprofil. 3) Andre private investorer, hvor Danmarks Eksport- og Investeringsfond godkender den konkrete lånecase inden for matchfinansieringsordningen målrettet kvindelige iværksætteres ramme og risikoprofil.