Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 75/2025 · Bekendtgørelse om støtte til fordel for primær jordbrugsproduktion og forarbejdning af landbrugsprodukter omfattet af EU´s statsstøtteregler og finansieret af landbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde m.v.

BEK 75/2025 Art. 28

Støtte til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med dyresygdomme, planteskadegørere og invasive ikkehjemmehørende arter

In KraftAmtlicher Text

Ved støtte til forebyggende foranstaltninger er følgende omkostninger støtteberettigede: 1) Udgifter til biosikring, herunder forebyggelse af invasive ikkehjemmehørende arter. 2) Udgifter til sundhedskontrol. 3) Udgifter til analyser, herunder in vitro-diagnostik. 4) Udgifter til prøver og andre undersøgelser, herunder TSE- og BSE-test. Det gælder alle udgifter, herunder til testpakker, prøveudtagning, transport, undersøgelse, opbevaring og destruktion af prøver til tester, der gennemføres i henhold til bilag X, kapitel C til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 21) Se fodnote 5. . 5) Udgifter til indkøb, opbevaring, anvendelse og distribution af vacciner, medicin, dyrebehandlingspræparater og plantebeskyttelsesmidler samt biocidholdige produkter. 6) Udgifter til forebyggende slagtning eller aflivning af dyr og destruktion af animalske produkter og afgrøder samt rengøring og desinficering af bedrift og udstyr. 7) Udgifter til rengøring og desinfektion af samt skadedyrsbekæmpelse på bedrifter og udstyr på grundlag af patogenets eller vektorens epidemiologi og egenskaber.