BEK 55/2025 Art. 5
Reder og skibsfører skal sikre, at skibe omfattet af denne bekendtgørelse har en ballastvandjournal om bord.
Stk. 2. Ballastvandjournalen kan være et elektronisk journalsystem, som kan være integreret i en anden journal eller et andet system, men skal indeholde de i bilag 2, tillæg II, anførte informationer.
Stk. 3. Reder og skibsfører skal sikre følgende: 1) Indførsler i ballastvandjournalen skal opbevares om bord på skibet i mindst 2 år efter den seneste indførsel og derefter være under selskabets kontrol i mindst 3 år. 2) I tilfælde af udtømning af ballastvand i henhold til konventionens regel A-3 (undtagelser i konven- tionen), A-4 (dispensationsbestemmelserne) eller B-3.6 (skibe der udleder ballastvand til modtager- faciliteter) eller ved anden utilsigtet eller usædvanlig udtømning af ballastvand, der ikke er givet dispensation for andetsteds i konventionen, skal der ske en indførsel i ballastvandjournalen, som beskriver omstændighederne ved og årsagen til denne udtømning. 3) Ballastvandjournalen skal opbevares let tilgængelig for inspektion på ethvert rimeligt tidspunkt og kan i tilfælde af et ubemandet skib, der bugseres, opbevares på det skib, der bugserer. 4) Enhver arbejdsaktivitet vedrørende ballastvand skal uden ugrundet ophold indføres i ballastvandjour- nalen. Alle indførsler skal underskrives af den ansvarshavende officer, og hver udfyldt side skal underskrives af skibsføreren. Indførsler i ballastvandjournalen skal ske på skibets arbejdssprog. Hvis sproget ikke er engelsk, fransk eller spansk, skal indførslerne være oversat til et af de nævnte sprog. Hvis indførslerne også sker på et officielt nationalt sprog i det land, hvis flag skibet er berettiget til at føre, skal disse være gældende i tilfælde af tvist eller uoverensstemmelse.