BEK 55/2025 Art. 2
Denne bekendtgørelse omfatter danske skibe. I det omfang det er foreneligt med international ret, finder bekendtgørelsen endvidere anvendelse på udenlandske skibe, som befinder sig på dansk eller grønlandsk søterritorium eller i den eksklusive økonomiske zone ved henholdsvis Danmark og Grønland.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på: 1) Skibe, uanset flag, der ikke er konstrueret til at anvende ballastvand. 2) Skibe, uanset flag, der kun anvender permanent ballastvand i forseglede tanke, som ikke er genstand for udtømning. 3) Skibe, uanset flag, der udelukkende opererer på dansk eller grønlandsk søterritorium og i den eksklusive økonomiske zone ved henholdsvis Danmark og Grønland. 4) Danske skibe, som udelukkende opererer i farvande, der hører under ét konventionslands jurisdiktion, og på åbent hav, medmindre det pågældende land bestemmer andet. 5) Skibe, der har en samlet længde på mindre end 50 meter og med maksimalt 8 kubikmeter ballastvand- kapacitet, som udelukkende anvendes til fritidsaktivitet eller konkurrence, eller som hovedsageligt anvendes til eftersøgning og redning. Sådanne skibe skal dog i videst muligt omfang håndtere deres ballastvand og sedimenter i overensstemmelse med kravene i konventionen. 6) Krigsskibe eller andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, og som anvendes i statsligt, ikke-kom- mercielt øjemed. Sådanne skibe skal dog i videst muligt omfang håndtere deres ballastvand og sedimenter i overensstemmelse med kravene i konventionen.