BEK 43/2025 · Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil
BEK 43/2025 Art. 16
Whistleblowerordning
Tilladelsesindehaver må ikke udsætte den ansatte eller den tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte eller den tidligere ansatte har foretaget en intern indberetning om mistanke om aftalt spil eller en indberetning til Spillemyndigheden. Det samme gælder ved fastansættelse og tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.
Stk. 2. Ansatte eller tidligere ansatte kan tilkendes godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., hvis deres rettigheder er blevet krænket ved overtrædelse af stk. 1. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til ugunst for den ansatte.