Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 35/2025 · Bekendtgørelse om støtte fra Fiskeafgiftsfonden

BEK 35/2025 Art. 9

In KraftAmtlicher Text

Støtten efter §§ 3-6 kan ydes i form af enten tilskud eller subsidierede tjenester, hvor den støttemodtagende virksomhed modtager støtten indirekte i naturalier, idet støtten betales til leverandøren af den pågældende tjeneste eller aktivitet. Støtte efter § 7 kan kun ydes som tilskud.

Stk. 2. Støtte efter §§ 3-6 kan udgøre op til 50 % af de støtteberettigede omkostninger før fradrag af skatter og afgifter, jf. dog stk. 3. Dog kan støtten til et projekt eller en aktivitet, der omfattes af bilag IV til Kommissionens forordning (EU) 2022/2473 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter med senere ændringer 9) Kommissionens forordning (EU) 2022/2473 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, EU-Tidende 2022, nr. L 327, side 82, med senere ændringer. , ydes støtte op til den højeste relevante maksimale støtteintensitet heri.

Stk. 3. Støtte efter § 6 kan ydes med op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis der ydes støtte til uddannelse i erhvervsmæssig sejlads og sikkerhed.

Stk. 4. Støtte efter § 1, stk. 2, og § 7 kan udgøre op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Stk. 5. Merværdiafgift (moms) er ikke en støtteberettiget omkostning, medmindre momsen er refusionsberettiget.