Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 13/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til vand- og klimaprojekter 2024 og 2025

BEK 13/2025 Art. 29

Udbetaling af tilskud

In KraftAmtlicher Text

Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte og dokumenterede tilskudsberettigede udgifter.

Stk. 2. Ansøgning om udbetaling af tilskud til forundersøgelse af vand- og klimaprojekter skal indeholde: 1) Udbetalingsskemaet med de påkrævede oplysninger, herunder om ansøger, omkostninger, delprojekter, udbetaling, slutrapport og bilag. 2) Alle udgiftsbilag, herunder dokumentation for udført arbejde i form af specificeret timeregistrering og dokumentation for lønudgiften i form af lønsedler. 3) Dokumentation for betaling af udgifterne. 4) Dokumentation for eventuelle afholdte udbud. 5) En teknisk og en ejendomsmæssig forundersøgelsesrapport, jf. dog stk. 6. 6) Dokumentation for korrekt udført skiltning på officielt websted og officiel profil på social medieplatform, jf. § 18, stk. 2. Som dokumentation angives adressen på webstedet samt brugernavn til den sociale medieprofil, og der sendes daterede skærmbilleder af webstedet og den sociale medieprofil, der viser skiltningen inklusive dato. 7) Dokumentation for korrekt udført skiltning på dokumenter og kommunikationsmateriale, jf. § 18, stk. 3. Som dokumentation indsendes selve publikationen i elektronisk form, et dateret foto eller scan af publikationen inklusive dato, eller angivelsen af adressen på webstedet, hvor publikationen ligger.

Stk. 3. Ansøgning om udbetaling af tilskud til etablering af vand- og klimaprojekter skal indeholde: 1) Udbetalingsskemaet med de påkrævede oplysninger, herunder om ansøger, omkostninger, delprojekter, udbetaling, slutrapport og bilag. 2) Alle udgiftsbilag, herunder dokumentation for udført arbejde i form af specificeret timeregistrering og dokumentation for lønudgiften i form af lønsedler. 3) Dokumentation for betaling af udgifterne. 4) Dokumentation for eventuelle afholdte udbud. 5) De nødvendige tilladelser og dispensationer til projektet fra offentlige myndigheder. 6) Dokumentation for tinglysning af projektområdet. 7) Dokumentation for korrekt udført fysisk skiltning, jf. § 18, stk. 1. Som dokumentation indsendes to fotos inklusive dato, der viser henholdsvis skiltene eller tavlerne og deres placering. 8) Dokumentation for korrekt udført skiltning på officielt websted og officiel profil på social medieplatform, jf. § 18, stk. 2. Som dokumentation angives adressen på webstedet samt brugernavn til den sociale medieprofil, og der sendes daterede skærmbilleder af webstedet og den sociale medieprofil, der viser skiltningen inklusive dato. 9) Dokumentation for korrekt udført skiltning på dokumenter og kommunikationsmateriale, jf. § 18, stk. 3. Som dokumentation indsendes selve publikationen i elektronisk form, et dateret foto eller scan af publikationen inklusive dato, eller angivelsen af adressen på webstedet, hvor publikationen ligger. 10) Slutredegørelsen.

Stk. 4. Ansøgning om udbetaling skal være modtaget senest 6 måneder efter den dato, som fremgår af tilsagnet, hvor projektet senest skal være afsluttet. Fristen kan efter en konkret vurdering fraviges i særlige tilfælde.

Stk. 5. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver senest på tidspunktet, hvor udbetalingsansøgningen indgives .

Stk. 6. Stk. 2, nr. 5, om at indsende en ejendomsmæssig forundersøgelsesrapport, fraviges, hvis det ikke findes nødvendigt til etableringen af projektet, jf. § 7, stk. 3.