Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 13/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til vand- og klimaprojekter 2024 og 2025

BEK 13/2025 Art. 12

Kriterier og forpligtelser

In KraftAmtlicher Text

Tilsagn om tilskud til projekter om forundersøgelse er betinget af 1) at kvælstofvådområdeprojekter ved ansøgning i 2024, jf. § 3, nr. 1, er beliggende i et delopland, hvor der er et ”Resterende kvælstofindsatsbehov” i den tilhørende kystvandgruppe, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for kvælstofområder i 2024” i bilag 1, jf. kort.lbst.dk/502 ”Kystvandoplande, 2023”, 2) at kvælstofvådområdeprojekter ved ansøgning i 2025, jf. § 3, nr. 1, er beliggende i et delopland, hvor der er et ”Resterende kvælstofindsatsbehov” i den tilhørende kystvandgruppe, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for kvælstofområder i 2025” i bilag 1, jf. kort.lbst.dk/502 ”Kystvandoplande, 2023”, 3) at lavbundsprojekter, jf. § 3, nr. 3, placeres sådan, at minimum 60 pct. af projektområdet er beliggende på kulstofrige lavbundsjorder med minimum 6 pct. organisk kulstofindhold, jf. kort.lbst.dk/502 ”Tørverig lavbund 2024, 6-12%, Tørverig lavbund 2024, over 12%”, jf. dog stk. 2, 4) at fosforvådområdeprojekter, jf. § 3, nr. 5, er beliggende umiddelbart opstrøms en sø med et fosforindsatsbehov, jf. bilag 3, jf. kort.lbst.dk/502 ”Målsatte søer med indsatsbehov”, eller 5) at projekter om restaurering af ådale, jf. § 3, nr. 7, er beliggende ved et eller flere af de udvalgte vandområder, jf. bilag 4, jf. kort.lbst.dk/502 ”Udvalgte vandområder til restaurering af ådale”.

Stk. 2. Kriteriet i stk. 1, nr. 3, kan fraviges efter en konkret vurdering, herunder hvis det vurderes, at ansøger kan sandsynliggøre, at tørvekortet ikke er retvisende.