BEK 4/2025 Art. 12
Opbevaring af dokumentation
Transportvirksomheden skal opbevare de manuelle registreringer og udskrifter fra takografen, som virksomheden eller føreren har udfærdiget eller udskrevet i medfør af artikel 12 i køre- og hviletidsforordningen, artikel 35, stk. 2, og artikel 37, stk. 2, i takografforordningen samt den i § 7, stk. 4, 3. pkt., nævnte attest, i 1 år efter registreringen eller udfærdigelsen.
Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1, samt diagramark og data i øvrigt, som transportvirksomheden skal opbevare i 1 år i medfør af artikel 10, stk. 5, i køre- og hviletidsforordningen, artikel 33, stk. 2, i takografforordningen og § 13 i denne bekendtgørelse, skal destrueres 1 år efter registreringen.