BEK 1776/2024 Art. 6
Kategori A-institutioner
Kategori A-institutioner skal indsende en årlig målplan, der sikrer opfyldelse af formålet med institutionens virke og formålet med driftstilskuddet. Målplanen skal være godkendt af bestyrelsen. Fristen for indsendelse af målplanen fastsættes i tilskudsbrevet.
Stk. 2. Målplanen skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon for målplan og afrapportering, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde.
Stk. 3. Institutionen skal straks meddele Social- og Boligstyrelsen, hvis målplanen ændrer sig væsentligt. Social- og Boligstyrelsen kan på denne baggrund beslutte, at der skal udarbejdes en ny målplan.
Stk. 4. Kategori A-institutioner skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en afrapportering på målplanen. Afrapporteringen skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon til målplan og afrapportering, som findes på hjemmesiden. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde. Afrapporteringen skal sendes til revisor som en del af materialet til revision.
Stk. 5. Kategori A-institutioner skal årligt indsende en midtvejsrapportering på målplanen for det indeværende år. Fristen for indsendelse af midtvejsrapportering fremgår af tilskudsbrevet.