Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1774/2024 · Bekendtgørelse om etableringsstøtte til unge landbrugere

BEK 1774/2024 Art. 17

Udbetaling af tilskud

In KraftAmtlicher Text

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal være modtaget hos styrelsen senest på projektperiodens slutdato, jf. § 10.

Stk. 2. Som bilag til det udfyldte udbetalingsskema skal der vedlægges følgende: 1) Dokumentation for korrekt udført skiltning, jf. § 11, stk. 1. Som dokumentation angives adressen på webstedet samt brugernavn til den sociale medieprofil, og der sendes daterede skærmbilleder af webstedet og den sociale medieprofil, der viser skiltningen. 2) Dokumentation for korrekt udført skiltning, jf. § 11, stk. 2. Som dokumentation indsendes selve publikationen i elektronisk form, et dateret foto eller scan af publikationen, eller angivelsen af adressen på webstedet, hvor publikationen forefindes. 3) Dokumentation for, at én af følgende betingelser er opfyldt: a) Det fremgår af endeligt tinglyst skøde, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 4, jf. § 25, at tilsagnshaver eller den unge landbruger eller gartner, direkte eller indirekte, ejer en del af den faste ejendom, hvis etableringen omfatter køb af fast ejendom, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, litra a, § 14, stk. 2, litra a, eller § 15. b) Dokumentation for erhvervelse af besætning, driftsinventar, driftsmatriel m.v., jf. § 4, stk. 1, nr. 4, litra b, § 14, stk. 2, litra b, eller § 15.