Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1755/2024 · Bekendtgørelse om adoption

BEK 1755/2024 Art. 80

Behandling af sager om voksenadoption

In KraftAmtlicher Text

Ansøgning om voksenadoption indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening), jf. § 29 c, stk. 1, i adoptionsloven. Skal ansøgningen efter § 29 c, stk. 2 eller 3, i adoptionsloven ikke indgives ved digital selvbetjening, skal ansøgningen indgives på en godkendt blanket, der skal underskrives personligt af ansøgerne.

Stk. 2. En ansøgning om adoption vedhæftes eller vedlægges de erklæringer, dokumenter m.v., der er nævnt i ansøgningen. Dokumenter udstedt af danske myndigheder kan vedhæftes eller vedlægges i kopi. Udenlandske erklæringer, attester, domsudskrifter m.v. og eventuelle oversættelser heraf skal indgives til Familieretshuset i original, uanset om ansøgningen indgives ved digital selvbetjening, jf. stk. 2, 1. pkt., eller ved ansøgningsblanket, jf. stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. Familieretshuset kan, hvis omstændighederne taler herfor, stille krav om, at parterne vedstår ansøgningen under personligt fremmøde for Familieretshuset. § 7, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Ansøgningen anses først for indgivet, når Familieretshuset har modtaget de erklæringer, dokumenter m.v., som er nævnt i ansøgningen.