Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1755/2024 · Bekendtgørelse om adoption

BEK 1755/2024 Art. 7

Definitioner, ændring af ældre adoptioners retsvirkninger, klage, oversættelser og afgivelse af erklæring om adoption

In KraftAmtlicher Text

Erklæring fra forældre, jf. § 13 i adoptionsloven, og erklæring fra barnets værge, jf. § 14 i adoptionsloven, skal afgives på en godkendt blanket og underskrives personligt.

Stk. 2. Familieretshuset påser, at forældrene og værgen inden afgivelsen af erklæringen er vejledt om adoptionens retsvirkninger, herunder om kapitel 2 og 3 i adoptionsloven.

Stk. 3. Familieretshuset kan, hvis omstændighederne taler herfor, stille krav om, at erklæringen afgives under personligt fremmøde for Familieretshuset.

Stk. 4. Har en forælder eller værge bopæl eller ophold i Grønland eller på Færøerne, kan Familieretshuset anmode Rigsombudsmanden i Grønland eller Rigsombudsmanden på Færøerne om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på at afgive erklæringen.

Stk. 5. Har en forælder eller værge bopæl eller længerevarende ophold i udlandet, kan Familieretshuset anmode en dansk repræsentation om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på at afgive erklæringen.