BEK 1755/2024 · Bekendtgørelse om adoption
BEK 1755/2024 Art. 57
International fremmedadoption
Når et barn bringes i forslag til en adoption omfattet af Haageradoptionskonventionen, barnet er omfattet af ansøgerens godkendelse, jf. § 51 og § 54, stk. 2, og ansøgeren er indforstået med at adoptere det foreslåede barn, afgiver Ankestyrelsen en erklæring i overensstemmelse med konventionens artikel 17 c til den udenlandske centralmyndighed om, at adoptionsforløbet kan fortsætte.
Stk. 2. Når et barn bringes i forslag til en adoption omfattet af Haageradoptionskonventionen, matchningsforslaget forelægges og godkendes af adoptionssamrådet, jf. §§ 52, 54 og 55, og ansøgeren er indforstået med at adoptere det foreslåede barn, afgiver adoptionssamrådet en erklæring i overensstemmelse med konventionens artikel 17 c til den udenlandske centralmyndighed om, at adoptionsforløbet kan fortsætte.
Stk. 3. Erklæring efter stk. 1 og 2 afgives på en godkendt blanket.