Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1752/2024 · Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende ministeren for ligestillings puljemidler m.v.

BEK 1752/2024 Art. 18

Regnskabsaflæggelse, rapportering og revision af regnskaber for driftslignende tilskud

In KraftAmtlicher Text

Tilskudsmodtager skal aflægge en årsrapport efter bestemmelserne i årsregnskabsloven ved tilskud, hvor det af tekstanmærkninger eller anmærkningsteksten i finansloven fremgår, at formålet er drift eller driftslignende, jf. dog § 19. Et regnskabsår er 12 på hinanden følgende måneder.

Stk. 2. Tilskud fra tilskudsgiver skal mindst fremgå af en note til resultatopgørelsen i årsrapporten.

Stk. 3. Årsrapporten skal være underskrevet og dateret af tilskudsmodtagers ledelse. Ledelsen skal give underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori ledelsen erklærer: 1) Om årsrapporten er retvisende, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser. 2) Om de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Stk. 4. Underskrives årsrapporten digitalt, bortfalder kravet i stk. 3 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.