BEK 1745/2024 · Bekendtgørelse om museer mv.
BEK 1745/2024 Art. 18
Statslige driftstilskud til statsanerkendte museer
Ansøgning om ændret indplacering i grundtilskudskategori, jf. museumslovens § 13 b, stk. 3 og 4, skal indsendes til Slots- og Kulturstyrelsen, som sekretariatsbetjener museumsnævnet.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde en begrundelse for den ændrede indplacering, herunder hvorfor vurderingen af samlingens betydning skal ændres, med udgangspunkt i kriterierne i §§ 11-17, og set i relation til samlingerne på øvrige statsanerkendte museer. Begrundelsen skal ledsages af en beskrivelse af museets samling og samlingens betydning med henvisning til museets ansvarsområde, jf. museumslovens § 14, stk. 1, nr. 2, og i relation til samlingerne på øvrige statsanerkendte museer, samt dokumentation herfor.
Stk. 3. Museer kan genansøge, såfremt der er sket væsentlige ændringer i museets samling.
Stk. 4. Museumsnævnets afgørelse om ændring eller fastholdelse af indplacering i grundtilskudskategori vil have virkning fra førstkommende kalenderår.