Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1744/2024 · Bekendtgørelse om arkæologisk virksomhed efter museumsloven m.v.

BEK 1744/2024 Art. 14

Sikring af kulturarven ved forberedelse og gennemførelse af jordarbejder m.v.

In KraftAmtlicher Text

Slots- og Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud til dækning af den økonomisk ansvarliges udgifter til arkæologiske undersøgelser.

Stk. 2. Slots-og Kulturstyrelsen skal ved vurderingen af, om styrelsen eventuelt kan yde tilskud til udgifterne til den arkæologiske undersøgelse, tillægge det positiv vægt, hvis følgende forhold er til stede: 1) Udgifterne til den arkæologiske undersøgelse udgør en uforholdsmæssig stor udgift i forhold til den samlede anlægsudgift. 2) Den økonomisk ansvarlige er en fysisk person.

Stk. 3. Ud over de i stk. 2 nævnte forhold kan Slots- og Kulturstyrelsen ved vurderingen af, om styrelsen eventuelt kan yde tilskud til udgifterne til den arkæologiske undersøgelse, lægge positiv vægt på følgende: 1) Den økonomisk ansvarlige forud for igangsætning af jordarbejdet har indhentet en udtalelse efter museumslovens § 25 om tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder. 2) Der forud for igangsætning af jordarbejdet er gennemført en forundersøgelse på arealet efter museumslovens § 26. 3) Den økonomisk ansvarlige på baggrund af forundersøgelsens resultater i videst muligt omfang har forsøgt at tilrettelægge det konkrete jordarbejde, så behovet for den arkæologiske undersøgelse er søgt begrænset. 4) Jordarbejdet er bestemt til ikke at skulle udføres inden for et af Slots- og Kulturstyrelsen udpeget kulturarvsareal, jf. museumslovens § 23, stk. 4.

Stk. 4. Styrelsen tager stilling til tilskudsspørgsmålet for arkæologiske undersøgelser som led i behandlingen af den konkrete sag efter § 8, stk. 1, og meddeler den økonomisk ansvarlige størrelsen af et eventuelt tilskud samtidig med meddelelse af afgørelsen om gennemførelse af den arkæologiske undersøgelse.

Stk. 5. De statslige og statsanerkendte kulturhistoriske museer indhenter oplysninger fra den økonomisk ansvarlige om jordarbejdets samlede økonomiske ramme, som videregives til Slots- og Kulturstyrelsen til brug for vurdering af tilskudsspørgsmålet.