Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1743/2024 · Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.

BEK 1743/2024 Art. 31

Oplysningspligt i forbindelse med håndteringen af erhvervsaffald

In KraftAmtlicher Text

Mæglere, som arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af erhvervsaffald på andres vegne, skal oplyse den, som erhvervsaffaldet arrangeres nyttiggjort eller bortskaffet for, om: 1) Navn og adresse på Energistyrelsen, der fører Affaldsregistret, jf. bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed, eller til Erhvervsstyrelsens elektroniske kontaktpunkt (kvikskranken), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked. 2) De eventuelle brancheorganisationer, som mægleren, som arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af erhvervsaffald, er medlem af.

Stk. 2. Hvis den affaldsproducerende virksomhed, som erhvervsaffaldet arrangeres nyttiggjort eller bortskaffet for, anmoder om det, skal mægleren oplyse om de faglige regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, og om hvordan man får adgang til dem.

Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid, inden erhvervsaffaldet arrangeres nyttiggjort eller bortskaffet.