Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1743/2024 · Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.

BEK 1743/2024 Art. 27

Håndtering af sorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse og forbrændingsegnet erhvervsaffald

In KraftAmtlicher Text

Affaldsproducerende virksomheder skal opfylde deres forpligtelse, jf. bekendtgørelse om affald, til at sikre behandling af deres sorterede erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, ved enten selv løbende at forberede affaldet til genbrug, genanvende affaldet eller anvende det til anden endelig materialenyttiggørelse, eller ved efter behov, jf. dog stk. 3, at overdrage affaldet til én af følgende: 1) Et genanvendelsesanlæg eller et anlæg, som forbereder affald til genbrug, der er registreret i Affaldsregistret. 2) En indsamlingsvirksomhed, der er registreret i Affaldsregistret. 3) En virksomhed, som kan undlade at lade sig registrere efter bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. 4) Et kommunalt behandlingsanlæg, der er registreret i Affaldsregistret. 5) En kommunal genbrugsplads eller en kommunal ordning efter § 10. 6) En tilbagetagningsordning, jf. bekendtgørelse om affald. 7) En producents tilbagetagningsordning etableret i henhold til bekendtgørelse om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald der indsamles med emballageaffald.

Stk. 2. Virksomheder og anlæg kan uanset stk. 1 eksportere sorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse til et anlæg beliggende i udlandet i overensstemmelse med reglerne i forordning om overførsel af affald og bekendtgørelse om overførsel af affald eller sikre genanvendelse eller anden endelig materialenyttiggørelse af det genanvendelige affald efter anden lovgivning.

Stk. 3. Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse må maksimalt opbevares hos den affaldsproducerende virksomhed i ét år.

Stk. 4. Den affaldsproducerende virksomhed skal på anmodning fra kommunalbestyrelsen, Miljøstyrelsen eller Energistyrelsen godtgøre, at affald er håndteret i overensstemmelse med stk. 1 eller 2.