BEK 1740/2024 Art. 3
Forsyningstilsynet udmelder årligt senest den 1. november omkostningen nævnt i § 2, stk. 1, og beregningsgrundlaget herfor for det efterfølgende kalenderår, jf. dog stk. 3. Forsyningstilsynets udmelding sker første gang den 1. november 2025 for kalenderåret 2026. Udmeldingen sker på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Forsyningstilsynet foretager forudgående høring ved at udmelde et udkast til en fastsat omkostning efter stk. 1 og grundlaget herfor på Forsyningstilsynets hjemmeside i mindst 14 dage.
Stk. 3. Energistyrelsen udmelder omkostningerne efter § 2, stk. 3, og beregningsgrundlaget herfor den 2. januar 2025. Udmeldingen sker på Energistyrelsens hjemmeside.