Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1738/2024 · Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital

BEK 1738/2024 Art. 7

In KraftAmtlicher Text

En ansøgning om tilladelse til at indregne forrentning af indskudskapital, der skal behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital i følge lov om varmeforsyning meddeles på vilkår om, at: 1) indregning skal foretages hurtigst muligt, og 2) den årlige indregning højst svarer til 10 pct. af virksomhedens omkostninger eksklusiv tilladt forrentning af indskudskapital i de anmeldte regnskabsoplysninger til eftervisning af tariffer (priseftervisning) for det regnskabsår, der begynder i 2015 efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v.

Stk. 2. Forsyningstilsynet kan ikke fastsætte vilkår om, at indregning af forrentning af indskudskapital sker over en længere periode end 8 år. Medfører det i stk. 1 nævnte, at indregning ikke kan ske inden for en periode af 8 år, meddeles tilladelsen på vilkår om, at det overstigende beløb, indregnes forholdsmæssigt i perioden.

Stk. 3. Den del af den tilladte forrentning af indskudskapital, der ikke på de fastsatte vilkår er indregnet i afsluttede regnskabsår, er ikke indregningsberettiget.