Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1731/2024 · Bekendtgørelse om kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter varmeforsyningsloven

BEK 1731/2024 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

En kommune kan, under iagttagelse af betingelserne i § 1, blandt andet deltage i følgende tilknyttede virksomhed til virksomhed, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning: 1) Udnyttelse, uden væsentlig bearbejdning, af overskuds- og biprodukter fra produktionen i virksomheden, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning. 2) Udnyttelse af uundgåelig overskudskapacitet i virksomheden, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning. 3) Udnyttelse af særlig viden opstået i forbindelse med virksomheden, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning. 4) Accessorisk virksomhed til virksomheden, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, herunder aktiviteter, som fremmer tilslutningen til kollektiv varmeforsyning, og energispareaktiviteter i henhold til § 28 b eller § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om varmeforsyning, i det omfang aktiviteterne ikke kan indregnes i varmeprisen. 5) Forsknings-, udviklings-, og demonstrationsvirksomhed vedrørende virksomheden, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, herunder salg m.v. af rettigheder fra udvikling og forskning. 6) Energirådgivning i udlandet vedrørende virksomheden, jf. § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning. 7) Serviceopgaver for andre virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning, vedrørende virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, i lov om varmeforsyning.