BEK 1723/2024 · Bekendtgørelse om ansøgningspulje til borgerrådgivning i 2025
BEK 1723/2024 Art. 21
Regnskab og revision
Regnskabet skal opfylde følgende krav: 1) Tilskuddet skal være opført som særskilt indtægtspost. 2) Tilskuddet skal være anvendt i projektperioden, som fremgår af tilsagnsbrevet. 3) Udgifter, der er afholdt af tilskuddet, skal være specificeret på samme måde som i det senest godkendte budget. 4) Væsentlige udgifter skal være yderligere specificeret, og eventuelt tilskud fra anden side til samme projekt, eventuel medfinansiering samt eventuelle øvrige indtægter skal opføres som særskilte indtægtsposter.
Stk. 2. Regnskabet skal underskrives af tilsagnshaver.
Stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan indkalde grunddokumentation, herunder bilag, for de afholdte udgifter.