BEK 1626/2024 · Bekendtgørelse om modultestning på danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
BEK 1626/2024 Art. 9
Efter afholdelse af test
Når testen er gennemført, indsamles alt testmateriale (testmateriale, kursistbesvarelser og eventuelt kladdepapir). Tester sikrer, at intet testmateriale tages med fra testlokalet af kursister, hverken i fysisk eller elektronisk form.
Stk. 2. Tester bedømmer besvarelserne hurtigst muligt efter testens gennemførelse og registrerer alle testresultater i scorearket, hvor kursistens navn og personnummer er anført.
Stk. 3. Den bedømte besvarelse udleveres til kursistens lærer, som på stedet orienterer sig i materialet og derpå hurtigst muligt leverer materialet tilbage til den testansvarlige. Kursistens lærer får kopi af scorearket, som kan udleveres til kursisten. Alle testbesvarelser skal makuleres, så snart kursistens lærer har haft mulighed for at gennemse besvarelserne.
Stk. 4. Oplysning om en bestået modultest registreres i udbyders administrative system med henblik på indberetning herom til den driftsansvarlige kommune og til Udlændinge- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.