BEK 1626/2024 · Bekendtgørelse om modultestning på danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
BEK 1626/2024 Art. 2
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. de udbydere af danskuddannelse, der fremgår af § 10, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, i danskuddannelsesloven.
Stk. 2. Ved testmateriale forstås det materiale, der lægges til grund for modultesten.
Stk. 3. Ved en testansvarlig medarbejder forstås en person, som af en udbyder af danskuddannelse er delegeret ansvaret for at sikre den fornødne sikkerhed ved brugen af testmaterialet i forbindelse med modultestning.
Stk. 4. Ved en tester forstås en person med den fornødne pædagogiske og testfaglige viden, som gennemfører modultest som led i danskuddannelse efter danskuddannelsesloven.