Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1626/2024 · Bekendtgørelse om modultestning på danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

BEK 1626/2024 Art. 13

Særlige testvilkår ved modultestning

In KraftAmtlicher Text

Kursister, for hvem testaflæggelse på grund af betydelig varig funktionsnedsættelse ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages fra at aflægge en eller flere deltests.

Stk. 2. Beslutningen om fritagelse forudsætter, at der forinden er taget stilling til, om kursisten vil kunne aflægge test på særlige vilkår, jf. § 12.

Stk. 3. Afgørelse om fritagelse for en eller flere deltests, jf. stk. 1, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning herom.

Stk. 4. En ansøgning om fritagelse, jf. stk. 3, vedlagt en eventuel udtalelse for funktionsnedsættelsen, jf. § 12, stk. 2, indsendes af lederen på uddannelsesstedet til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 5. Ved ansøgning om fritagelse for skriftlig modultestning som afslutning på Danskuddannelse 1, modul 4, kan en udtalelse, jf. § 12, stk. 2, erstattes af et CALL-testresultat i kombination med erklæring om, at kursisten er fremmødt til mindst 400 lektioner på indeværende modul, har deltaget i alfabetiseringsundervisning, at der forsøgt testning på særlige vilkår mindst to gange med passende mellemrum, og at der ved kursisten er oplevede indlæringsvanskeligheder eller anden kognitiv funktionsnedsættelse.

Stk. 6. Styrelsen for International Rekruttering og Integration sender afgørelsen, jf. stk. 3, til lederen på uddannelsesstedet.

Stk. 7. En fritagelse fra en eller flere deltests gælder for alle lignende deltests frem mod den afsluttende prøve. Til den afsluttende prøve indsendes en ny ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som behandles efter § 30 i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.