BEK 1608/2024 · Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
BEK 1608/2024 Art. 9
Projekter, der er fritaget fra lovens bestemmelser om miljøvurdering
Ved vurderingen af, om et projekt omfattet af lovens bilag 1 eller 2 i undtagelsestilfælde kan fritages helt eller delvist fra lovens bestemmelser om miljøvurdering, jf. lovens § 4, stk. 4, skal VVM-myndigheden undersøge, om der bør foretages en miljøvurdering, som ikke opfylder alle lovens krav til miljøvurdering, men som er i overensstemmelse med lovens formål.
Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 skal VVM-myndigheden 1) stille alle oplysninger, jf. lovens § 35, stk. 4, indhentet som led i den vurdering, der er gennemført efter stk. 1, oplysninger vedrørende afgørelsen om at indrømme undtagelsen samt grundene til, at den er blevet indrømmet, til rådighed for offentligheden, og 2) forud for tilladelsen underrette EU-Kommissionen om begrundelsen for den indrømmede undtagelse samt give EU-Kommissionen de oplysninger, som VVM-myndigheden i givet fald stiller til rådighed for deres egne statsborgere.
Stk. 3. Ministeren for grøn trepart forestår den i stk. 2, nr. 2, nævnte kontakt til EU-Kommissionen.