BEK 1593/2024 Art. 12
Forvandlingsstraf for bøde
Følgende afgørelser, der er truffet af politiet, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen: 1) Afgørelse om eftergivelse af sagsomkostninger samt bøde- og konfiskationsbeløb, bortset fra tvangsbøder, jf. § 6, stk. 1. 2) Afgørelse om, at en skyldner skal udstå forvandlingsstraf for bøde, jf. § 7, stk. 1. 3) Afgørelse om, at en forvandlingsstraf skal træde i stedet for tvangsbøder, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den dømte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk. 3. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen over en afgørelse, der er truffet i henhold til § 6, stk. 1, har ikke opsættende virkning, medmindre klagen er modtaget hos politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen senest 10 dage efter, at politiets afgørelse er meddelt skyldneren, og vedrører en afgørelse, der ikke tidligere har været påklaget. Klagen kan endvidere tillægges opsættende virkning, hvis klagen indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller der i øvrigt er særlige grunde til at afvente afgørelsen af den nye klage. Stk. 3. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen over en afgørelse, der er truffet i henhold til § 7, stk. 1, har opsættende virkning, medmindre Direktoratet for Kriminalforsorgen tidligere har afvist en tilsvarende klage fra skyldneren. Stk. 4. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen over en afgørelse, der er truffet i henhold til § 11, stk. 1, har ikke opsættende virkning.