BEK 1588/2024 Art. 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved handel med vilde dyr og planter omfattet af forordningerne, jf. stk. 2.
Stk. 2. Ved forordninger forstås i denne bekendtgørelse Rådets forordning 338/97/EF af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed med senere ændringer og de hertil knyttede og til enhver tid gældende kommissionsforordninger.
Stk. 3. Ved CITES-dokumenter forstås i denne bekendtgørelse importtilladelser, eksporttilladelser, reeksporttilladelser, certifikater, importmeddelelser og plantesundhedscertifikater udstedt i henhold til de forordninger, der er nævnt i stk. 1.