BEK 1582/2024 · Bekendtgørelse om undersøgelser foretaget af forsikringsselskaber
BEK 1582/2024 Art. 10
Brug af personovervågning
Forsikringsselskabet skal indenfor rimelig tid, efter personovervågningen er afsluttet, på papir eller andet varigt medium fremlægge de oplysninger, der er indsamlet i undersøgelsen, for skadelidte, jf. i øvrigt § 5. Forsikringsselskabet skal samtidig redegøre for, hvorfor der forelå en velbegrundet og dokumenteret mistanke om, at den skadelidte har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger, der har betydning for vurderingen af, om skadelidte var berettiget til løbende udbetalinger eller hel eller delvis forsikringsdækning, jf. § 8.
Stk. 2. Forsikringsselskabet skal ikke fremlægge de oplysninger for skadelidte, som skadelidte ikke har krav på at få indsigt i eller oplysning om i henhold til databeskyttelsesreglerne.