BEK 1579/2024 Art. 4
Valg af metode
Ud over reglerne i artikel 335 og 337-340 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder stk. 2 anvendelse ved opgørelse af koncernsolvensen efter metode 1.
Stk. 2. Ved anvendelse af metode 1 skal koncernsolvensen opgøres på baggrund af en regnskabsmæssig konsolidering af solvensbalancen som forskellen mellem 1) kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i kroner for koncernen eller gruppen opgjort på basis af en regnskabsmæssig konsolidering af solvensbalancerne for virksomhederne i koncernen eller gruppen og 2) solvenskapitalkravet opgjort i overensstemmelse med artikel 336 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Stk. 3. Det deltagende forsikringsselskab skal forelægge Finanstilsynet oplysninger, der gør det muligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens eller gruppens forsikringsselskaber og koncernens eller gruppens konsoliderede solvenskapitalkrav.