BEK 1579/2024 Art. 23
Indregning af tilknyttede selskaber i koncernen ved beregning af koncernsolvensen
Ved opgørelsen af koncernsolvensen for et forsikringsselskab, som er deltagende virksomhed i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsselskab eller et finansieringsinstitut, kan metoderne fastsat i § 11 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov anvendes. Den valgte metode skal anvendes ensartet over tid.
Stk. 2. Finanstilsynet kan på eget initiativ eller efter anmodning fra det deltagende forsikringsselskab beslutte at trække enhver deltagelse, jf. stk. 1, fra kapitalgrundlaget, der kan indgå i koncernsolvensen for det deltagende forsikringsselskab.