Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1578/2024 · Bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

BEK 1578/2024 Art. 15

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Indtil den 31. december 2017 svarer de standardparametre, der benyttes til opgørelse af delmodulet for kreditspændsrisiko, jf. artikel 175-181 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), og delmodulet for koncentrationsrisiko, jf. artikel 182-187 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst anden medlemsstats valuta, til dem, der ville skulle anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta.

Stk. 2. I 2018 skal de standardparametre, der benyttes til opgørelse af delmodulerne i stk. 1, nedsættes med 80 pct., for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.

Stk. 3. I 2019 skal de standardparametre, der benyttes til opgørelse af delmodulerne i stk. 1, nedsættes med 50 pct., for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.

Stk. 4. Fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til opgørelse af delmodulerne i stk. 1, ikke nedsættes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.