BEK 1559/2024 Art. 8
Pristalsregulering
Forsyningstilsynet udmelder kvartårligt et sammenvejet prisindeks med 50 pct. lønandel og 50 pct. materialeandel, der skal anvendes til pristalsregulering af nettoaktiverne, jf. § 4, stk. 2. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer for ansatte i industrien (ILON 12). Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS 1115).
Stk. 2. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for de anvendte indeks, skal Forsyningstilsynet udmelde, hvorledes pristalsreguleringer herefter vil foretages med henblik på at sikre, at pristalsreguleringen i videst muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag.